Uvished om det ukendte og frygten for, hvad der vil ske eller ikke ske, er ikke bare ubehagelig; den kan også få dig til at gøre ting, der har den stik modsatte effekt af, hvad du ønsker at opnå.
Her hos Boovot ser vi det især, når det kommer til økonomi og karriere. Derfor giver vi dig i denne artikel 3 ting, du kan gøre for at tackle din frygt for usikkerhed.
I løbet af vores liv vil vi alle komme til at møde usikkerhed i en eller anden form af den simple årsag, at livet er uforudsigeligt – og det er der som sådan ikke noget galt i. Senest har vi alle oplevet usikkerheden og uforudsigeligheden med en pandemi, som vi stadig ikke kender det fulde omfang eller konsekvenserne af. Men også mindre omfangsrige situationer kan skabe usikkerhed og frygt, og problemet opstår for alvor, hvis det fylder så meget, at det får dig til at gøre noget, der i virkeligheden afskærer din mulighed for at opnå det, du drømmer om. Og når du læser med lige nu, så genkender du det sikkert også i en eller anden grad. Hos Boovot er vi eksperter i at rådgive indenfor økonomi og karriere, så derfor vil vi tage udgangspunkt i lige præcis økonomisk og karrieremæssig usikkerhed.
Økonomisk og karrieremæssig usikkerhed
Frygten for økonomisk usikkerhed kan komme til udtryk i både store eller små skalaer. Måske genkender du tanker som: Har jeg nu råd til det? Hvordan skal jeg nogensinde betale dén regning? Hvad gør jeg, hvis noget i huset eller bilen går i stykker? Bruger jeg egentligt mine penge fornuftigt? Og for dem, der mister jobbet, er det ikke kun den pludselige økonomiske usikkerhed, der fylder, men også frygten for, om de kan finde et nyt, meningsfuldt job imens de går med usikkerheden om, hvor længe jobsøgningsperioden vil vare.
Den nemmeste (men dummeste) vej ud af dét ubehag er logisk nok at ignorere det og ikke forholde sig til det. Det kan også være, at du har fået en opgivende holdning til din usikkerhed eller frygt og tænker, at det alligevel ikke nytter noget at forholde sig til det. Men det er ikke sandt, og som du nok også ved, så forsvinder usikkerheden ikke af den grund. Og for lige at slå én ting fast: Det er aldrig for sent at tage det første skridt i retning af din drøm.
Her er tre ting, du kan gøre for at komme din frygt for usikkerhed til livs:
1. Få sat ord på din frygt
Spørg dig selv, hvad du frygter. Når du ved, hvad du frygter, kan du nemlig også vende svaret 180 grader og finde frem til, hvad du reelt ønsker eller drømmer om. Er det en sund økonomi, hvor du ikke skal vende hver en krone? Overblik over dine budgetter, pension eller lån? Eller er det at lande drømmejobbet, hvor dine kernekompetencer kommer i spil, og du vågner motiveret hver eneste dag, du skal møde på arbejde?
2. Frasortér din frygt og usikkerhed fra det, du ikke har indflydelse på
Nu, hvor du har fundet frem til din frygt, kan du spørge dig selv, om du frygter noget, du reelt set har indflydelse på. Rigtig mange mennesker med økonomisk frygt bekymrer sig om usikkerheder, de ikke har nogen chance for at influere. Det kunne for eksempel være samfundsøkonomien generelt, aktiekurserne, indlånsrenten i banken eller uforudsete hændelser i hverdagen. Derfor kan du frasortere din frygt og usikkerhed fra det, du ikke har indflydelse på. Ved at gøre det finder du måske frem til, at ting som dine udgifter, indtægter, pension, forsikringer og lignende er noget, du rent faktisk kan og vil ændre på. Det betyder dog ikke, at du kan gøre det alene, og dét leder os til den sidste ting, du kan gøre, når frygten for det ukendte tager overhånd.
3. Undersøg muligheden for at mindske usikkerheden af det, du har indflydelse på
Når du ved, hvad du frygter, og hvad du gerne vil ændre på, så er du klar til at tage handling på det. Men du har aldrig lært det i skolen, så hvorfra skulle du vide, hvordan du gør? Bare rolig, der findes mange ting, du kan gøre. Udover at søge inspiration på nettet og spørge dit netværk til råds, har du også den mulighed at opsøge hjælp hos eksperter, der arbejder med det til dagligt. Når du taler med eksperter indenfor det, du er usikker på og frygter, så vil du højst sandsynligt opleve, at du bliver mere rolig. Du finder ud af, om det, du frygter, er reelt, og hvis det er, hvad du så kan gøre for at mindske usikkerheden fremadrettet. Her er det dog altid en god idé at være opmærksom på, hvem du spørger om råd, og derfor er det måske også værd at overveje, om du vil opsøge en uvildig rådgiver som Boovot er. Det kan du læse meget mere om her.