Har du nogensinde undret dig over, hvor alle dine penge blev af?
Synes du også, at du har godt styr på dit forbrug, men samtidig oplever, at du ikke kan få enderne til at mødes i slutningen af måneden? Med fem enkle trin kan du blive mester i at administrere dine pengestrømme.
Hvorfor er det så lige, at jeg skal planlægge mit forbrug?
Jo – det skal du af fire simple årsager:
- Det hjælper dig til at se, om du har penge til overs eller overforbruger hver måned.
- Det reducerer stress.
- Du kan identificere, om dine penge går ind og ud på de rigtige tidspunkter, så du undgår et minus i perioder.
- Det forbereder dig til lejlighedsvise og sæsonbetonede udgifter (såsom ferie, gaver mv.).
Sådan gør du:
1) Opgør din indkomst
Lav en opgørelse over alle dine indtægter efter skat på månedsbasis.
- Løn
- Honorar
- SU
- Dagpenge/kontanthjælp
- Andet
Medtag kun det, som du kender til og med sikkerhed ved, du har/får. Hvis din indkomst varierer fra måned til måned, brug da gennemsnittet.
2) Hold skarpt øje med dine udgifter
Lav en dagbog over dit forbrug, og behold kvitteringerne. Kategorisér hver omkostning, således at du har et fuldt overblik over, hvad du bruger månedligt på henholdsvis:
- Bolig
- Transport
- Mad
- Tøj og sko
- Personlig pleje
- Fornøjelser
- Forsikring
- Afbetaling af lån
- Opsparing
Mangler du en post, laver du selvfølgelig selv denne.
3) Byg dit budget
Informationer fra det, du har optaget under trin 1 og 2, skal nu bruges til at sammensætte dit budget. Budgettet skal ses som en plan for, hvordan dine indtægter skal benyttes til at dække dine faste såvel som variable udgifter.
Opstil dine indtægter og udgifter således, at du hver måned får et overblik over, om du har penge til overs eller har brugt for meget.
Indtægter–udgifter = (+) penge til over (-) Overforbrug.
Et godt tip, til når du skal bygge budgettet, er at opdele dine udgifter i fire kategorier (som anført nedenfor) – dermed har du et større og mere overskueligt overblik.
- Faste og tilbagevendende omkostninger (såsom bolig, transport, forsikring, afbetaling af lån mv.).
- Variable omkostninger (såsom mad, tøj og sko, personlig pleje, fornøjelser mv.).
- Årlige lejlighedsvise omkostninger (fødselsdag, velgørenhed, ferier mv.).
- Opsparing/nødopsparing (minimum nødopsparing; bør som udgangspunkt være nok til at kunne dække dine samlede udgifter i en periode på 3 – 6 måneder, hvis uheldet skulle være ude).
4) Organisér budgettet
Når du har været igennem step 3 og bygget dit budget, er det nu tid til at finde ud af, om det holder. Har du penge nok på de rigtige tidspunkter af måneden til at dække dine omkostninger, eller skal du allokere for dine udgifter? Det skal være således, at timingen af dine indtægter (penge på kontoen) stemmer overens med timingen for, hvornår dine udgifter falder, så du undgår et minus.
Brug tiden til at gå dit budget igennem for at se, om der eventuelt skulle være et likviditetsproblem i din økonomi i en given periode, som giver anledning til, at du skal tage aktion. Så er der kun tilbage at afprøve det.
5) Justér og revidér budgettet løbende
Det er vigtigt, at du løbende gennemgår dit budget. Stemmer det stadig overens? Brugte du flere penge? Brugte du færre penge? Er der brug for, at du tilpasser dette? Det kan være gunstigt at revidere budgettet løbende og i takt med, at din indkomst, dine udgifter eller finansielle mål ændres. Vær realistisk og fleksibel, da situationen kan ændres.