Da jeg flyttede hjemmefra efter gymnasiet, havde jeg et budget og følte mig godt klædt på. Alligevel endte jeg med at føle, at min konto var tom, når halvdelen af måneden var gået, og jeg var nødt til at tage fra min opsparing og den voksede minimalt hver måned.
Er det også en følelse du kender? Bare rolig – det er du ikke ene om og den følelse kan også sagtens dukke op efter du har fået børn og købt hus.
Privatøkonomi er ikke noget vi bliver undervist i, i hverken folkeskolen eller gymnasiet, så de fleste ender med at prøve sig frem, måske med dine forældres gode råd i baghånden og min erfaring siger mig, at det ikke er lige nemt for alle.
Vores privatøkonomi er fundamentet for, hvordan vi kan leve vores liv, og hvis du ikke har et godt overblik, kan det give mange bekymringer og rigtig dårlig nattesøvn.
Så jeg vil gerne dele mine bedste erfaringer med dig og det jeg har set give mine kunder gennem tiden rigtige gode resultater – så tag et screenshot eller blyant og papir og skriv ned:
- Lav et budget over dine indtægter og faste udgifter (faste udgifter dækker som oftest bolig, bil, forsikringer, mobil, fitness osv. – alt det du ved du får en regning på). Lav gerne et forventet budget på hele året, så du ved hvor meget du gennemsnitligt skal sætte af til udgifter hver måned. Og du behøver ikke at vente på et årsskifte – du kan sagtens starte en dag og lave budgettet fra juli-juli.
- Prioriter dine penge – hvad skal du ellers bruge penge på? Mad, lommepenge, opsparing, ferie, gaver, buffer osv.
- Nu skal du fordele det beløb du har i overskud (forskellen mellem dine indtægter og udgifter) på de poster du satte af i din prioritering. Start med det der er det vigtigste for dig og arbejd dig herefter ned ad. Hvis der ikke er penge nok til det hele, skal du tilbage i dine prioriteringer og justere til. Alternativt skal du se dit budget igennem om du fx. har brug for alle 3 streamingtjenester eller om du kan nøjes med én.
- En god kontostruktur er alfa og omega for, at skabe et overblik og kunne følge dine pengestrømme. Her får du et helt basic setup:
- En lønkonto der også er din NEM konto og et kort til – denne konto vil også fungere som din lommepengekonto.
- En budgetkonto, hvor alle dine faste udgifter betales fra – tilmeld alle dine regninger til PBS, så de kører automatisk. Få også gerne et kort til denne konto, da fx. mange udgifter også kan opkræves via kort.
- En madkonto med et kort til (hvis I har fællesøkonomi i husstanden, så skal I måske begge have et kort til kontoen, men det kræver I løbende tjekker, hvad der står på kontoen, så den ikke går i overtræk).
- En opsparingskonto, hvor du kan sætte fra til ferie, gaver osv. Hvis du har det bedre med at have flere opsparingskonti til hvert formål, så gør endelig det.
- En buffer – Hvis du ikke har en buffer til uforudsete udgifter, så sørg for at få skabt den som det første, så du altid har et sikkerhedsnet. Den her konto er kun til nødsituationer.
Og så et sidste lille guldkorn, der vil spare dig for en masse tid – lav alle dine overførsler, så de kører som faste overførsler hver måned og sæt dem til at køre hver den 1. i måneden, så slipper du for manuelt at skulle flytte pengene.
Tjek din netbank minimum 1 gang om ugen, for at se hvordan det står til på dine konti og samtidig bliver du meget klogere på dit forbrug.
Jeg håber at du med disse 4 enkle trin kan komme godt på vej mod dit økonomiske overblik.
Rigtig god arbejdslyst.
Om Carina:
Jeg har arbejdet som privatrådgiver i knap 20 år og deler lystigt ud af tips og tricks til din privatøkonomi på min instagram @carina_aarslew_moneymind.
Jeg brænder for at formidle privatøkonomi på et let og forståeligt sprog, og for mig er kunsten at gøre det så simpelt som muligt samtidig.
Jeg har netop sagt mit job op, som privatrådgiver og er ved at finde ud af hvordan mit fremtidige arbejdsliv kan blive skabt af min passion og ikke mindst hvordan jeg kan skabe meget mere værdi for dig til din privatøkonomi.