Hvad er en sund økonomi? Og hvilke parametre skal du skrue på. Det kan være svært at gennemskue.
Privatøkonomi og sund økonomi er for mange desværre tabubelagt og forbundet med mange negative følelser, frustrationer, bekymringer, stress, uro og for nogle også skam. Dette er ærgerligt, da det slet ikke skal være sådan, og fordi vores økonomi har så stor påvirkning på vores liv og velbefindende, idet den er med til at bestemme, muliggøre eller begrænse mange af vores valg, ønsker og drømme i livet.
Sund økonomi kan være et diffust begreb, og det kan derfor være svært at omsætte dette til virkelighed – for hvordan gør man egentlig? Det er de færreste, der i dag er opmærksom på, hvor stor en påvirkning vores forbrugsvaner har på vores fremtid samt de mål og drømme, vi gerne vil opnå i vores liv. Dette er et fundamentalt problem i vores samfund; vi bliver ikke undervist tilstrækkeligt i privatøkonomi hverken i folkeskolen eller på ungdomsuddannelserne, og vores forældre er desværre sjældent de bedste til at lære os, hvad sund økonomi er, og hvad der skal til for at opnå det – i al sin enkelthed fordi, de ofte heller ikke selv har fået det vist.
Økonomi handler i bund og grund om at forvalte sine ressourcer, såsom tid og penge. Ordsproget “tid er penge, og penge er tid” dækker egentlig problematikken godt: Vi skal være opmærksomme på, hvordan vi forvalter vores tid og omsætter denne til penge, og hvordan vi ligeledes anvender vores penge til at få mere tid. Vores valg er prioriteringer, dvs. til- og fravalg. Hvert valg, vi tager, har konsekvenser, hvilket der ikke er noget galt i; vi skal blot være indforstået med det.
Når vi ser på vores økonomi, kan den deles ind i fire elementer: indtægter, udgifter, aktiver og passiver. Det kan være følgende:
Indtægter: Løn, honorarer, SU, dagpenge/kontanthjælp, renteindtægter, udbytter mv.
Udgifter: Bolig, transport, mad, tøj og sko, personlig pleje, fornøjelser, forsikringer, afbetaling af lån, opsparing mv.
Aktiver: Dette er alt det, vi ejer, og som reelt har en værdi, der kan omsættes til kroner og øre. Det kan være fast ejendom (hus/lejlighed/andelsbolig, sommerhus mv.), bil, opsparing, pension, alt indestående på konti mv.
Passiver: Dette er alt det, vi skylder væk. Dvs. gæld, boliglån, billån, forbrugslån, kviklån og andre lån/skyldige poster til familie og venner – selv regninger, der ikke er blevet betalt.
Den bedste måde til at få styr på sin økonomi på er ved at starte med at lave et budget. Et budget kan give dig et overblik og hjælpe dig med at se, hvorvidt du har penge til overs, eller om du overforbruger hver måned. Det kan hjælpe dig med at identificere, om du har penge nok på de rigtige tidspunkter, således at du ikke går i overtræk i perioder. Et budget vil ligeledes reducere stress og uro omkring din økonomi, fordi du har kontrol over den og kender den. Det vil også forberede dig på sæsonbetonede udgifter, såsom fødselsdage, ferier, jul mv., så du har mulighed for og råd til netop disse ting. Et budget er dynamisk og skal således tilpasses, hvis der sker ændringer. Ligeså skal man være opmærksom på, at der uden undtagelse altid vil være forskel på det budget, man har lagt, og det man reelt set realiserer, altså bruger.
Du kan læse mere om, hvordan du opstiller et budget her.
En god målestok for, hvornår man har en sund, stram eller usund økonomi, kan opstilles således:
Sund økonomi: Når ens indtægter er større end udgifterne, og ens aktiver er større end passiver. Dette er klart at foretrække.
Stram økonomi: Når indtægter og udgifter er lig med hinanden, og aktiver og passiver tilsvarende er lig med hinanden. Dette gør nemlig, at vi ikke er i stand til at have et fornuftigt økonomisk råderum, hvor der også er plads til uforudsete regninger og hændelser.
Usund økonomi: Dårlig økonomi eller usund økonomi er, når vores indtægter er mindre end vores udgifter, og vores aktiver er mindre end vores passiver. Dette er kritisk og væsentligt at reagere på; man må tage ansvar for sig selv og sin økonomi i tide.
Dårlig økonomi er ofte et symptom på noget andet, som vi ikke har ‘styr på’ inde i os selv. Det kan være følelser, sorg, smerte eller andet, som har skabt nogle uhensigtsmæssige mønstre hos os. Her gælder det om at blive opmærksom på problemets rod for at kunne ændre disse mønstre, hvilket kræver en god portion mod, styrke og vedholdenhed. Uvidenhed kan også være medvirkende til, at man ender med en dårlig økonomi. Man er således ikke ‘dum’ eller ‘uintelligent’, fordi man har en skidt økonomi – men det er dumt ikke at gøre noget ved det, erkende problemet, række ud og bede om hjælp eller tage ansvar for at komme ud af det.