fbpx
  • Økonomisk rådgivning
  • Hjælp til jobsøgning
  • Priser
    Økonomisk rådgivning Karriererådgivning
  • Vision
  • Om os
  • Kontakt
  • Blog
  • Log ind
  • Kom i gang
Log ind Kom i gang

Ved du, hvornår det bedst kan betale sig at opsige et fastforrentet obligationslån?

Udgivet 20. juni 2019
Ved du, hvornår det bedst kan betale sig at opsige et fastforrentet obligationslån

Et obligationslån er et lån baseret på obligationer. Det udstedes og sælges til en investor, som køber denne for at få et afkast på sine investeringer/penge.

Hvad er et obligationslån?

Et obligationslån er et lån baseret på obligationer. Det udstedes og sælges til en investor, som køber denne for at få et afkast på sine investeringer/penge således, at du får beløbet udbetalt for at kunne købe/overtage din bolig. Som modydelse for lånet betaler du (låntager) en rente, som investoren får direkte i lommen. Bidragssatsen er det, som du betaler til realkreditinstituttet, der skal sætte deres omkostninger og udgifter ved at formidle lånet, administration mv.

På et obligationslån ligger renten fast i hele lånets løbetid. Lånet kan optages med eller uden afdrag, og det udløber som aftalt, med mindre man indfrier det før tid. Dette er det mest almindelige og gøres enten ved at sælge ejendommen og indfri lånet, omlægge lånet eller op- og nedkonvertere alt efter, hvordan renten i samfundet udvikler sig. Hvis du nedkonverterer, opnår du en lavere rente. Hvis du derimod opkonverterer, skærer du noget af din restgæld af.

Kursen på lånet stiger og falder igennem hele lånets løbetid, og det er dermed påvirket af markedsfaktorer. Hvis kursen kommer over kurs 100 ved udstedelse, lukker obligationsserien og kan således ikke udstedes mere. En ny obligation åbner med lavere rente, men med dårligere kurs end den foregående. Det er ønskværdigt at optage et lån så tæt på kurs 100 som muligt, da det har betydning for, hvor stort et beløb du skal betale rente af. Hvis du for eksempel skal låne 1.000.000 kr., og du får dem udbetalt til kurs 98, vil du få 980.000 kr. i hånden, hvorfor du bliver nødt til at optage et tilsvarende større lån for at få det beløb i hånden, du skal bruge.

Indfrielse

Der findes tre forskellige måder at opsige et fastforrentet obligationslån på: Opsigelse til kurs 100, pari-straks og opkøb af obligationer. Du skal vælge den metode, der er mest gunstig for dig.

Opsigelse til kurs 100

Fordelen ved et obligationslån er, at det er konvertibelt. Det betyder, at man har mulighed for at opsige lånet til kurs 100 med 2 måneders varsel til næste termin (1. januar, 1. april, 1. juli eller 1. oktober). Dvs., at hvis næste termin er d. 1. oktober, skal man inden 31. juli opsige lånet. Dette gøres kun, hvis kursen er over kurs 100.

Pari-straks

Pari-straks bruges, hvis man er nødsaget til at indfri lånet før termin, og kursen er over kurs 100. Lånet indfries med det samme, og fra indfrielsestidspunktet betaler du således differencerenter (strafrenter for at have indfriet lånet “før tid”) frem til næste termin (hvor lånet tidligst kunne være opsagt).

Opkøb af obligationer

Hvis kursen er under kurs 100, kan man opkøbe obligationerne til dagskurs, hvilket bestemt er at foretrække.

Kursen på din obligation har således stor indflydelse på, hvilken indfrielsesmetode du skal vælge.  

Skal vi også hjælpe dig videre med økonomien?

Hvert år hjælper vi familier landet over med at få en sundere økonomi med mere luft. Vi kan også hjælpe dig med at få mere økonomisk frihed ...

Kom i gang
Lån

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

  • +45 71 99 24 53

  • [email protected]

  • Applebys Pl. 7
    1411 København
    CVR: 38059769

Virksomheden
  • Vision
  • Kontakt
  • Blog
  • Privatlivspolitik
Information
  • Boovot har opnået tilladelse fra Finanstilsynet til at udøve erhvervsmæssig virksomhed som henholdsvis finansiel Rådgiver og boligkreditformidler. Læs vores generelle bestemmelser.
    CVR: 38059769

© 2020 Boovot. Alle rettigheder forbeholdt. Boovot ApS er finansiel rådgiver & boligkreditformidler under tilsyn af Finanstilsynet.